​Hvad kommer der til at ske med 3d-print

​JUL 01, 2016

Vi var i GA Managent forundrede over, at 3D-print ikke fyldte mere på Drupa 2016, men ingen tvivl om, at det en af de mere spændende ting, der kommer til at fylde mere og mere de kommende år.

3D-print sprænger rammerne for meget af det vi forbinder med print, og det bliver interessant at se, hvordan markedet kommer til at tage imod den nye teknologi og hvilke aktører, der med tiden kommer til at byde ind med maskiner og teknologi.

Både forhandlere og trykkerier herhjemme skal forholde sig til en ny virkelighed, og overveje om 3D-Print er noget man vil satse på blandt sine udbudte varer. Som med alt andet nyt, er der både store muligheder og stor risiko for de første der springer på, og som med alle andre nye teknologier kommer udviklingen til at gå stærkt de næste år. Så spørgsmålet er også, hvornår det bliver lønsomt at springe på.

Og hvem er det, der skal drive 3D-Print markedet frem? Er det en mulig niche for de eksisterende trykkerier, eller går det mere i retning af en mulighed for producenter, der ser muligheder i selv at kunne printe små dele, frem for at skulle fremskaffe dem fra et fjernlager?

Ingen tvivl om at 3D-print er en realitet og det virkeligt spændende bliver at se, hvor stort det bliver. Men der er stadig mange spørgsmål, hvor svarene blæser stadig i vinden.

Herhjemme bliver det fra august nemmere at følge med i udviklingen på 3D-print, når folkene bag Printogmedier.dk i samarbejde med svenske 3dsp.se åbner 3dpdanmark.dk, der kommer til at have fokus på netop 3D-print.

GA Management  |  Fjeldhammervej 19C, 2610 Rødovre  |  Tlf.: 81 77 17 00​